Mange, der dyrker et aktivt friluftsliv på den køligere tid af året – eller som bare er ude efter en super velsiddende handske til hverdagsbrug – har kastet deres kærlighed på denne dejligt lune All Weather Lightweight Insulated Glove, der udmærker sig ved at have en helt fantastisk pasform.
All Weather Lightweight Insulated Glove, som er et godt alternativ til All Weather Insulated Glove, er selvfølgelig både vandtæt og åndbar og derfor perfekt til alle udendørsaktiviteter i det kolde og våde efterår og til vinterens tøsne og sjap.
Håndflade og fingre er lavet i smidigt og slidstærkt kunstfiber for at opnå det rette forhold mellem slidstyrke, et godt greb og en god føling med det, man nu skal håndtere. Ind mod hånden er All Weather Lightweight Insulated Glove foret med en blød og meget lækker mikrofleece og den gennemprøvede membran, som SealSkinz selv har udviklet, sørger for 100% vandtæthed (også i alle sømme) og en høj grad af åndbarhed. Ydermaterialet er af en riv- og slidstærk ripstop-polyester, som selvfølgelig er specialbehandlet, så materialet er smidigt og lydløst.
Det elastiske og tilpas lange ribstrikpanel omkring håndleddet holder handsken på plads og giver god varme omkring håndleddet.
En super handske med et bredt anvendelsesområde og til en yderst rimelig pris!
SealSkinz er et engelsk mærke med adresse i Kings Lynn, Norfolk. Et rigtigt spændende firma, som har specialiseret sig i fremstillingen af 100% vandtætte, vindtætte og åndbare sokker, huer og handsker. SealSkinz anvender deres patenterede teknologi bl.a. ved fremstillingen af de vandtætte sokker og de ditto strikkede handsker. Innovation og nytænkning kendetegner SealSkinz og en dybtliggende dedikation til at udvikle produkter, som bare fungerer, er årsagen til de mange karakteristiske designløsninger, som er enestående for SealSkinz.
Og SealSkinz velfungerende produkter bruges meget bredt, lige fra forskellige friluftsaktiviteter som vandring, cykling, jagt og fiskeri til mere professionelt brug blandt bl.a. militærfolk, politi og forskellige beredskaber. Og det er feedbacks fra alle disse grupper, som sikrer, at hvert et produkt fra SealSkinz er grundigt gennemarbejdet og testet, førend det introduceres for forbrugeren.















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.