Det bedste og mest eksklusive materialer samlet i én og samme fiberjakke!
Den ligner en dunjakke, føles som en dunjakke og den er ligeså varm som en dunjakke. Men V-Series Mimic Hood er en fiberjakke med de fordele sådan én har i forhold til dunjakken – og her tænker vi først og fremmest på vandresistensen og de isolerende egenskaber, hvis den skulle blive våd. Men da den helt unikke Mimic PLATINUM Ultracluster Graphene fiberforing binder så utrolige mængder isolerende luft i forhold til fyldmængden, fylder V-Series Mimic Hood sammenpakket ikke meget mere, end en tilsvarende dunjakke!
Så for at binde mest mulig luft og samtidig sikre bedst mulige isolerende egenskaber, er der altså som det isolerende fyld valgt en grafen-behandlet Mimic PLATINUM Ultracluster mikrofiber, som på samme måde som dun er blæst ind i de gennemsyede kanaler. En syntetisk og ekstremt hydrofobisk kuglefiber, der ikke klumper og som binder endog meget store mængder isolerende luft i forhold til fyldmængden, ganske som et dunfyld.
Den enestående grafen-behandling af fiberfyldet afstedkommer, at kuglefiberen ikke klumper sig sammen, ligesom de vandskyende egenskaber er i særklasse. Endvidere har grafen en fantastisk varmeledning, hvilket sikrer en fantastisk varmespredning i materialet, så man i vid udstrækning undgår ‘cold spots’ i jakken. Og at dette grafen-behandlede Mimic Platinum Ultracluster faktisk fungerer, afslører sig efter få sekunder, når man har taget jakken på. Varmefordelingen og de varmeregulerende egenskaber er utrolige!
Dette betyder i sagens natur, at V-Series Mimic Hood giver nogle helt fantastiske, isolerende egenskaber i forhold til sin meget ringe vægt, for med sine blot 380 gram (str. large) er den en ener i sin klasse af lette fiberjakker!
Denne V-Series Mimic Hood er fremstillet med ydermateriale af en meget eksklusiv og let metervare, nemlig en DWR-behandlet og blot 7 Denier Pertex® nylon, som er en uhyggelig let og vandafvisende ripstop-nylon med stor slid- og rivstyrke, medens indersiden er af en eksklusiv Gore-Tex® INFINIUM™, som både øger jakkens generelle vandresistens og som samtidig sikrer god åndbarhed og fugttransport.
Haglöfs V-Series Mimic Hood er udstyret med to tilpas højt placerede, lynlåslukkede og forede stiklommer til de kolde fingre, og så er der fundet plads til en let tilgængelig lynlåslomme på brystet til de sager, man hurtigt skal kunne komme til.
V-Series Mimic Hood er skåret med forlænget rygstykke og er forsynet med en velsiddende og justerbar hætte, som er fantastisk at kunne trække over hovedet, når uvejret raser. De bløde og elastiske afslutninger ved ærmerne og nederst slutter tilpas tæt til og holder effektivt den varme luft indenunder jakken. Alle de anvendte lynlåse er selvfølgelig af den solide og vejrresistente YKK® -type, som ikke svigter, når det gælder!
Haglöfs V-Series Mimic Hood er således en fantastisk gennemført og lun fiberjakke – og måske den mest eksklusive fiberjakke på markedet overhovedet! Og alle de, der er i besiddelse af eller har prøvet en fiberjakke vil give os ret: Det er simpelthen det mest behagelige at have på, når vinden hyler og kulden og regnen bider i kinderne! Og denne type af lune vinter- og efterårsjakker med et syntetisk fiberfyld er gennem de senere år blevet mere og mere populær. Det skyldes dels, at de som nævnt fantastisk behagelige at have på, da de er meget lette, og dels, at de til det fugtige efterårsbrug og vinterdagene med tøvejr er langt mere vandresistente end dunjakkerne. Endelig fylder de ofte ikke mere, end at de kan bruges under en skaljakke under meget krævende forhold.































Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.