Den efterhånden legendariske Spitz Jacket Women er blevet finjusteret og forbedret på en række områder.
Der er rigtig mange gode, trelags Gore-Tex® -jakker på markedet i dag, men denne ikoniske Spitz Jacket Women fra svenske Haglöfs adskiller sig med sit alpine snit og perfekte længde alligevel fra mængden – og hvis du først har prøvet den, forstår du hvorfor!
Vi har endnu ikke prøvet en Gore-Tex® -jakke, hvis atletiske skæring, bevægelsesfrihed og designløsninger er så dedikeret til klatring og højalpinisme, som det er tilfældet med Spitz Jacket Women, og at jakken er udviklet i tæt samarbejde med førende alpinister og bjergguides afspejler sig tydeligt i jakkens skæring og i detaljen.
Den hoftelange Haglöfs Spitz Jacket Women er fremstillet af to forskellige typer af Gore-Tex® Pro Shell®. De mest udsatte områder er af 70 Denier Pro Shell®, medens det øvrige er af en lettere 40 Denier Pro Shell®. Begge ydermaterialer er kendetegnet ved en smidig, glat og ekstremt tætvævet og bomstærk overflade, der i sig selv er meget vandafvisende, så jakkens åndbare egenskaber og rivstyrke maksimeres. På indersiden af tekstilerne er selve Gore-Tex® -membranen belagt med en tynd ripstop-tricot, der beskytter membranen og nedsætter friktionen mellem jakken og det underliggende, isolerende lag.
Selve syarbejdet på Spitz Jacket Women er ganske imponerende. I stedet for de traditionelle 7-8 søm pr. tomme er jakken syet med hele 12-13 søm pr. tomme, hvilket giver en meget tæt og ekstrem stærk samling af tekstilerne, ligesom det blot efterlader 2-3 mm. overskudsmateriale, der efterfølgende skal forsegles med tape. Grundet den særlige syteknik anvendes her en særlig micro-tape med en bredde på kun 13 mm, der bidrager til øget åndbarhed, større smidighed i samlingerne og lavere vægt.
Den ekstremt velskårede hætte, som selvfølgelig er rummelig nok til at gå henover klatrehjelmen, er firepunkts justerbar i såvel volumen som i omkreds, så den kan finjusteres til den perfekte pasform. Den brede skygge er lavet med afstivet kant, som kan formes fuldstændigt efter behov, og den ekstra høje krave giver optimal beskyttelse, når vejret viser sig fra sin mest ubarmhjertige side. Den bløde og diskrete Recco® -reflektor i hættekanten øger éns chance for hurtigt at blive lokaliseret, dersom man skulle blive væk eller være så uheldig at blive begravet i en lavine.
Den meget robuste, vandtætte og tovejs regulerbare frontlynlås – som er udstyret med bagvedliggende og afstivet stormflap – er en gennemprøvet YKK® AquaGuard® VISLON®, og indgangene til de særdeles rummelige lommer på brystet betjenes med robuste og frostsikre YKK® AquaGuard™, som desuden er meget letløbende, så de er nemme at betjene med én hånd, når du sidder i klatreselen. Indvendigt er der en rummelig lynlåslomme i ventileret stretch-materiale.
En rigtig smart detalje ved knaplukningen nederst på stormflappen er i øvrigt, at man herved – grundet den tovejs lynlås – kan lukke op nedefra og få masser af luft til mave og bryst, og samtidig have god beskyttelse omkring hovedet og halsen. Og det dur!
De lange tovejs regulerbare ventilationsåbninger under armene gør det muligt at regulere tilførslen af frisk luft ved ekstra høje aktivitetsniveauer. Disse ventilationsåbninger reguleres ligeledes ved hjælp af vandtætte og smidige YKK® AquaGuard® -lynlåse, der ikke generer under armene.
Endeligt er der sammensnøringsmulighed nederst i hver side (så jakken sidder helt tæt til, og du dermed bedre kan orientere dig i klatreselen) og de asymmetriske afslutninger på de perfekt skårede ærmer reguleres med gedigne Velcro® -lukninger, som er nemme at få fat i med handsker på og som bare holder!
Spitz Jacket Women er bare en aldeles gennemført og velsiddende jakke til den mest kræsne entusiast!
Så overvejer du en trelags Gore-Tex® Pro Shell® -jakke som din næste allround-skal, kommer du ganske enkelt ikke uden om denne fantastiske Spitz Jacket fra Haglöfs!
As good as it gets!





























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.