Denne Move Softshell Hood Women er svenske Haglöfs’ bud på en flot, stilren og minimalistisk, men meget funktionel, ekstra åndbar og meget let soft shell med et meget stort brugsområde. Perfekt til alle former for højpulsaktiviteter, hvor man har behov for et beskyttende lag mod den kolde vind og en let regnbyge.
Move Softshell Hood Women er fremstillet af Haglöfs’ egen, ekstremt åndbare og fantastisk strækbare og Bluesign® -certificerede FlexAble™ Soft Shell. Dette miljøvenlige materiale består af et drønstærkt ydre af DWR-behandlet (Durable Water Repellency) og genindvundet nylon/elastan, der er ganske vind- og vandresistent og en inderside af en blød, friktionsfri vævning med fine svedtransporterende egenskaber.
Jakken er lavet med faconskårede ærmer og er skåret med et meget komfortbelt snit, hvor antallet af syninger er reduceret mest muligt, og hvor de få sømme, der er, er placeret således, at de ikke gnaver eller udsættes for unødigt slid. Den velsiddende hætte kan med en snorelukning i nakken justeres i både omkreds og volumen, og hætten er udstyret med en tilpas dyb skygge, der lukker godt af for det bidske vejr. Og så fylder hætten ikke mere, end at du snildt kan have en hjelm udenpå.
Haglöfs Move Softshell Hood Women er forsynet med to lynlåslukkede frontlommer, som også fungerer som ekstra ventilationsmulighed og enhåndsjusterbar linning, der – sammen med de elastiske manchetter – effektivt forhindrer, at den kolde vind finder ind under jakken.
Så hvis du leder efter en let og meget åndbar soft shell til højt aktivitetsniveau, er Haglöfs Move Softshell Hood Women så sandelig et nærmere studie værd!























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.