De lune vinter- og efterårsjakker med et syntetisk fyld er gennem de senere år blevet mere og mere populære. Det skyldes dels, at de er fantastisk behagelige at have på, da de er meget lette, og dels, at de til det fugtige efterårsbrug og vinterdagene med tøvejr er mere vandresistente, end dunjakkerne. Endelig fylder de ikke mere, end at de kan bruges under en helt vandtæt jakke, hvis det er rigtigt koldt!
Mimic Silver Jacket er svenske Haglöfs’ bud på en sådan model. Den er fremstillet i et yder- og indermateriale af den eksklusive og Bluesign® -certificerede Pertex® Quantum, der er en meget let, utrolig blød, slidstærk og 100% genindvundet polyester, som sikrer fantastisk åndbarhed og den udvendige DWR (Durable Water Repellency) -behandling forstærker de gode vandafvisende egenskaber.
For at binde mest mulig luft, er der valgt et fiberfyld af Mimic SILVER – et fiberfyld, der er helt magen til det, som anvendes i Haglöfs’ dyreste fibersoveposer!
Haglöfs Mimic Silver Jacket er udstyret med to lynlåslukkede stiklommer, som er dejlige at putte de kolde fingre i, når kulden bider i kinderne.
Jakken er skåret med forlænget rygstykke og er forsynet med en tilpas høj og velforet krave, og ærmeafslutningerne er med et behageligt stretch, der slutter tilpas tæt til omkring håndleddene.
Haglöfs Mimic Silver Jacket er en flot, stilren og lun jakke med masser af anvendelsesmuligheder på den koldere tid af året – både herhjemme og på vinterferien.





























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.