Denne lækre og lette Haglöfs Barrier Knee Pant fungerer aldeles glimrende som enten varmeforstærker under en Gore-Tex® -buks, eller som yderste lag til forskellige vinteraktiviteter. Denne knælange model, der lige går ned over og varmer omkring knæet, er perfekt til brug med store bjerg- eller skistøvler.
Haglöfs Barrier Knee Pant er lavet med et ydermateriale i et meget vandafvisende, avanceret DWR (Durable Water Repellency) -behandlet 50 Denier genindvundet og strækbar polyester med fyld af en 80 grams (80 gram/m2) QuadFusion™, der giver god varme i forhold til fyldmængden og fin varmeregulering ved højt aktivitetsniveau. Det strækbare materialevalg sikrer en superb bevægelsesfrihed og generel komfort.
Den lange lynlås i hver side gør det dels nemt og hurtigt at trække bukserne på, ligesom den muliggør ventilation, når det behøves. Den velformede benafslutning umiddelbart under de formsyede knæ holder effektivt vinden ude og den ekstra brede linning og elastiske sammensnøring i livet sikrer stor komfort og bevægelsesfrihed.
Barrier Knee Pant fylder ganske lidt i rygsækken, når den medbringes på tur – og den er virkelig lækker at have med, når aftenkulden kommer krybende og teltet skal slås op for natten, på de koldeste isklatre- og skiture eller hvis vejret på vinterfjeldet pludselig slår om og viser sig fra sin værste side!
Men også flere og flere lystfiskere har fået øjnene op for Barrier Knee Pant, når der i de åndbare waders skal fiskes i vinterkoldt vand.



















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.