Svenske Didriksons forede damefrakker er uhyre populære, for her får man virkeligt noget for sine penge!
Alicia Oversize Parka Long Women er en hamrende flot og foret vinterfrakke til pigerne, der med sit stilrene udtryk og sin oversized skæring adskiller sig fra de fleste andre forede vinterfrakker. Alicia Oversize Parka Long Women er så tilpas foret, at den er lun nok til vores hjemlige efterår og vinter.
Den dejligt lange Alicia Oversize Parka Long Women er lavet med et slidstærkt og smudsafvisende ydermateriale af en genanvendt og dermed bæredygtig nylon med en flot mat finish. En metervare, der ikke umiddelbart føles som nylon, snarere som en smidig lærredsdug, og som er meget riv- og slidstærk. På dette ydermateriale er der pålamineret den helt vind- og vandtætte, men åndbare STORMsystem™ -membran, der gør frakken fuldstændig vind- og vandtæt men stadig åndbar. Alle sømme er naturligvis indvendigt forseglet, så frakken bare er 100% vandtæt og holder selv den hårdeste efterårsregn og snesjappet ude.
En PFC-fri imprægnering sørger for, at de miljømæssige hensyn varetages på bedste vis. Dette afspejles også i indfarvningen, som er sket med en såkaldt Solution Dye, der er en indfarvningsteknik, som sparer op til 80% vand sammenlignet med konventionelt indfarvet polyester eller nylon.
Didriksons Alicia Oversize Parka Long Women er foret med en tilpas mængde Dexfil® (140 gram/m2), der effektivt binder den afgivne kropsvarme og er derfor dejlig varm. Indersiden af frakken er af en blød og lækker, kviltet polyester, der sikrer god fugttransport og minimal friktion mod det underliggende tøjlag.
Frakken er som nævnt syet med et oversized snit og udstyret med to fleeceforede lynlåslommer til de kolde fingre på fronten. Derudover er frakken forsynet med en lynlåslukket napoleonslomme bag frontlynlåsens stormflap til mobiltelefon og pengepung. Vær i øvrigt opmærksom på, at den voluminøse skæring gør, at hvis du ønsker en tættere pasform, så skal du vælge en mindre størrelse, end du normalt ville have gjort.
Den rummelige og forede hætte er med et stiligt snoretræk justerbar i omkredsen, så ansigtet er godt beskyttet mod den kolde vind og sludbygerne. Og så kan Alicia Oversize Parka Long Women snøres sammen i livet ved hjælp af en snorelås i hver side og et elegant snoretræk nederst. Et elastisk panel ved ærmeafslutningerne holder effektivt den kolde efterårsvind og snefygningen ude.
Didriksons Alicia Oversize Parka Long Women er således en rigtig lækker og komfortabel parka til vores eget kolde og våde efterår og vinter – en gennemført frakke, hvor prisen på ingen måde afspejler kvalitetsniveauet. Men sådan er det jo med svenske Didriksons!






























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.